Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med den her vrede!

Hvorfor fanden skal alting være én lang kamp? 
Jeg føler jeg kvæles - her blir for trængt!
Jeg gør alt hvad jeg kan, men aldrig nok. 
Det er lige før jeg siger stop. 

Siger stop og takker af. 
Jeg orker ikke flere af de her dage. 
Lidt medgang, mere end det imod. 
Det kunne lette mit lille hoved. 

Modgang styrker, ingen tvivl. 
Men jeg vil gerne spares for alt det ævl...
Ævl der forvirrer og frustrere,
det er bare ikke til at klare. 

Jeg søger faste retningslinjer og forventninger,
dette burde der ikke være nogle hindringer for!
Jeg føler jeg står og råber i en kamps konstante hede,
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med den her vrede.